Vi mødes et aftalt sted i naturen. Jeg har primært Hareskoven, Dyrehaven, Ravnsholt Skov og Rude Skov (København og Nordsjælland) som udgangspunkt for mit arbejde – alt afhængig af, hvad vi aftaler. Første gang vi mødes, handler det om at skærpe din intention. At stille skarpt på det fokus, ønske eller spørgsmål, som ligger til grund for det, du gerne vil arbejde med.
Vi stiller skarpt på dit spørgsmål og den intention, du har for turen. Herefter går vi ud i naturen og beder om kraft og indsigt. Du vil opleve visdom og healing fra naturen og komme i kontakt med den enkelthed og ro, som kontakten med naturen skaber. Ofte åbner svarene for nye spørgsmål og nye erkendelser.
”At have 6 sessioner med Jette på 6 måneder var intet mindre end genialt. Jette hjalp mig til at stille skarpt på de problemstillinger og spørgsmål, der var nærværende for mig. Jettes healing, og den kæmpe kraft naturen bidrog med, hjalp med at få løsnet op for fastlåste tanker og gav nye perspektiver og ny energi. Jettes sessioner har været med til, at jeg blev klar på, hvordan mit nye arbejdsliv skal se ud, og hvor jeg henter min energi/inspiration”(Julie)
Forløb og priser:
Du skal afsætte 1,5 timer til en session i skoven og første gang 2 timer. Prisen er 600 kr. pr. gang.
Ved bookning af et samlet forløb på 5 gange: 2.500 kr.
Hvornår giver et forløb hos mig mening?
- Brug for indsigt, retning og klarhed om grundlæggende livsspørgsmål
- Brug for at komme af med stress og få ro i dit liv
- Brug for at stole mere på din intuition
- Brug for at bringe dig selv mere i spil
- Brug for indre fred og forbindelse til din indre værdi
- Brug for at finde fokus i hverdagen
“At gå i skoven med Jette er en chance, jeg er glad for at have givet mig selv. Ikke en chance forstået som risikabel. Snarere en chance for en åbning. Muligheden for at finde endnu en vej til afklaring, energi og styrke på min rejse efter at genfinde mig selv.
Sådan en rejse er omfattende, krævende og ofte udstrakt i tid. Mange stier afprøves, bjerge bestiges og dale udforskes. At ”gå med Jette i skoven” muliggjorde for mig en stærk og dyb oplevelse af både rent fysisk og mentalt at blive hel. At både se og mærke hvordan jeg måtte og kunne åbne mig for en del af mig selv, der af forskellige grunde havde taget hvileløst ophold uden for mig.
Jeg tror på, at der er noget vigtigt at hente, når vi tør give slip og lytte til vores krop og sind. Alene kan man nå langt, men også let fare vild og køre fast. Her vil jeg opfordre dig til at slå følgeskab med Jette ud i naturen. Jeg giver Jette mine varmeste anbefalinger. Hun lytter, rummer, fokuserer og har selv en smittende og helende jordforbindelse.” (Kamilla)